Hvad ved jeg om Arto.dk?
Jeg er nok én ud af mange, der ikke har særlig stor kendskab til Arto.dk, andet end det man har hørt om i medierne.
Arto.dk for mig at se, er til dels et forum der tilegner sig børn og unge. Et forum hvor man kan udveksle nye bekendtskaber, der spreder sig længere end blot at kunne tale/skrive med nogen fra ens egen by.
Jeg finder dette positivt, men samtidigt negativt, da man aldrig kan vide sig sikker på, hvem man kommunikere med. Der med ikke sagt, at jeg kun mener dette om Arto.dk,
for det synes jeg generelt om denne kommunikationsform, men aldersgruppen / målgruppen taget i betragtning.
Hvad er Arto.dk?
Arto.dk har eksisteret siden 1998, så har over 10 år på bagen. Før blev Arto.dk også kaldt Artomania. Forskellen er udviklingen. Det startede med udvekslinger af vittigheder til idag, hvor man kan chatte, lave blogs, se billeder m.m
Men fælles for dem er, at det er et forum der tilegner sig børn og unge. Hver barn mellem 12-18 år bruger dagligt 2 timer på denne side.
Jeg har haft mine bekymringer om, hvorvidt der egentlig er opsyn på sådan en side, og der må jeg sige, jeg er blevet positivt overrasket.
Arto.dk har 90 frivillige til at overvåge på forskellige tidspunkter i døgnet, både i chatten, debatten m.m. De to største grupper er supportene og administratorerne.
Supporterne søger for alt det tekniske, hvor administratorerne fjerner chikaneret indhold, sker dette får vedkommende en advarsel, og dernæst idømmes karantæne eller spærret profil.
Man kan dog ikke nå at gennemgå alt, så derfor er der oprettet et " ordfilter ", der går ind og finder anstødelige ord, og dermed kan man finde frem til brugeren.
mandag den 5. oktober 2009
mandag den 28. september 2009
Resume´ af A - teksterne
Resume´ af: " Mediekultur "
Skrevet af: Clemensen, Helen Arvad og Faurholt,Lis:
Et kap. i bogen: " Dansk, kultur og kommunikation
- et pædagogisk perspektiv "
Skrevet af: Sørensen, Mogens.
Skrevet af: Clemensen, Helen Arvad og Faurholt,Lis:
Et kap. i bogen: " Dansk, kultur og kommunikation
- et pædagogisk perspektiv "
Skrevet af: Sørensen, Mogens.
Resume´ af: " Takt og tone - hvordan vi omgås? "
Skrevet af Gad, Emma:
Teksten af Emma Gad omhandler forskellige former for affærd og opførelse.
Det beskrives, hvordan en større høflighed og tolerance er blevet mere nødvendig,
i takt med samfundets sociale udvikling.
I tekstens første kapitel, omtaler Gad, hvilke forholdsregler man må tage sig i det omgivende samfund, når man befærder sig udenfor hjemmet, dvs. i teatre, hoteller, trafikken m.m.
Hun mener, at der findes nødvendighed i at oplyse disse, eftersom mennesket efterhånden befinder sig mere ude, end hjemme.
I afsnittet om " telefonering " har Emma Gad et bud på, hvordan man taler ordenligt i telefon,
hvordan man høfligst optræder, hvis telefonen ringer under et besøg, og hvordan man bedst afslutter en uønsket samtale i telefonen.
Emma Gad er bestemt ikke fortaler for telefonen, da hun mener, at den er et forstyrrende element i den " virkelige " samtale.
Skrevet af Gad, Emma:
Teksten af Emma Gad omhandler forskellige former for affærd og opførelse.
Det beskrives, hvordan en større høflighed og tolerance er blevet mere nødvendig,
i takt med samfundets sociale udvikling.
I tekstens første kapitel, omtaler Gad, hvilke forholdsregler man må tage sig i det omgivende samfund, når man befærder sig udenfor hjemmet, dvs. i teatre, hoteller, trafikken m.m.
Hun mener, at der findes nødvendighed i at oplyse disse, eftersom mennesket efterhånden befinder sig mere ude, end hjemme.
I afsnittet om " telefonering " har Emma Gad et bud på, hvordan man taler ordenligt i telefon,
hvordan man høfligst optræder, hvis telefonen ringer under et besøg, og hvordan man bedst afslutter en uønsket samtale i telefonen.
Emma Gad er bestemt ikke fortaler for telefonen, da hun mener, at den er et forstyrrende element i den " virkelige " samtale.
Resume´ af : " Simultane dialoger "
Skrevet af Jessen, Carsten:
Carsten Jessen, der er forsker ved Danmarks pædagogiske Universitet, beskriver i sin tekst, hvordan unge bruger " parallel - dialoger ".
Han forklarer, at de unge ikke zapper fra det ene til det andet, men er igang med flere, parallelle relationer og samtaler. Han mener, at det først og fremmest er sådan, de nye digitale kommunikationsmedier bruges af de unge. Når den unge både kan sms´e, se tv, chatte og lave lektier er det ikke, som det virker på nogle, forvirrende, men derimod blot en måde for den unge at indgå i flere social netværker på én gang.
Carsten Jessen siger, at den tekniske udvikling vil gøre det stadig nemmere og mere udbredt at samtale på tværs af fysiske grænser, og at dette er en udvikling, man umuligt kan stoppe, og
som man derfor må tage med i sine overvejelser, specielt i uddannelsessystemet.
Skrevet af Jessen, Carsten:
Carsten Jessen, der er forsker ved Danmarks pædagogiske Universitet, beskriver i sin tekst, hvordan unge bruger " parallel - dialoger ".
Han forklarer, at de unge ikke zapper fra det ene til det andet, men er igang med flere, parallelle relationer og samtaler. Han mener, at det først og fremmest er sådan, de nye digitale kommunikationsmedier bruges af de unge. Når den unge både kan sms´e, se tv, chatte og lave lektier er det ikke, som det virker på nogle, forvirrende, men derimod blot en måde for den unge at indgå i flere social netværker på én gang.
Carsten Jessen siger, at den tekniske udvikling vil gøre det stadig nemmere og mere udbredt at samtale på tværs af fysiske grænser, og at dette er en udvikling, man umuligt kan stoppe, og
som man derfor må tage med i sine overvejelser, specielt i uddannelsessystemet.
Resume´ af B - teksten
Resume´ af: " Smileys - korte SMStekstbeskeder skaber nærvær "
Skrevet af Raben, Birgitte:
Politiken 12.11-2005
I artiklen, skrevet er Birgitte Raben, får man som læser et bud på brugen af
" Short Message Service ", dvs. sms.
To autralske forskere har lavet en undersøgelse der påviser, at mennesker bruger sms´en til at holde kontakten til deres famile og venner, når de er i udlandet, da det både er billgere og lettere tilgængeligt end andre kommunikationsformer. Men vi benytter også sms´en til at overkomme distancen i hverdagen.
Birgitte Raben slår fast, at korte tekstbeskeder skrevet i frokostpauesen eller lign., indikerer at man føler, at afstanden til de følelsesmæssigt mest betydningsfulde personer er for stor, og at vi herved forsøger at råde bod på det, ved at skabe et sms-baseret, symbolsk nærvær.
Sms´en giver en følelse af nærvær, tryghed og " hjemme ", og forbinder folk på tværs af landegræser etc.
Skrevet af Raben, Birgitte:
Politiken 12.11-2005
I artiklen, skrevet er Birgitte Raben, får man som læser et bud på brugen af
" Short Message Service ", dvs. sms.
To autralske forskere har lavet en undersøgelse der påviser, at mennesker bruger sms´en til at holde kontakten til deres famile og venner, når de er i udlandet, da det både er billgere og lettere tilgængeligt end andre kommunikationsformer. Men vi benytter også sms´en til at overkomme distancen i hverdagen.
Birgitte Raben slår fast, at korte tekstbeskeder skrevet i frokostpauesen eller lign., indikerer at man føler, at afstanden til de følelsesmæssigt mest betydningsfulde personer er for stor, og at vi herved forsøger at råde bod på det, ved at skabe et sms-baseret, symbolsk nærvær.
Sms´en giver en følelse af nærvær, tryghed og " hjemme ", og forbinder folk på tværs af landegræser etc.
Iagttagelse
Hvad gør folk, når de snakker i mobiltelefon?
Jeg har ikke været ude og aflytte fremmed folks mobilsamtaler, det synes jeg ikke man gør. Hvert fald ikke bevidst:o) Men jeg har tilgengæld lagt mærke til folks kropssprog, når de kommer gående igennem byen, er ude at handle m.m.
Der ses tydeligt en forskel på de unge og voksne. De voksne stresser af sted, og man kan ikke ane et smil, eller noget der ligner tegn på glæde. Deres samtaler er også relative korte.
Hvor de unge derimod smiler, har lange samtaler og udtrykker deres følelser igennem deres kropssprog, trods vedkommende der er i den anden ende af røret, ikke kan se en.
Dermed ikke sagt, at det sådan det fungere for os alle, men 8 ud af 10 reagerede sådan.
Min mor, Martha - 50 år, Sosu-hjælper:
Jeg har iagttaget min mor´s telefonvaner.
Alt efter hvem hun kan se der ringer, så ændre hun sig automatisk derefter.
Når det drejer sig om familemedlemmer, tager hun mobilen og siger:
" Ja... ", hvorimod når det ven(inder), kollegaer m.m, så siger hun: " Ja, det Martha ".
Hendes kropssprog er ligeledes anderledes, alt efter hvem der ringer.
Her det igen delt op. Når det er familiemedlemmer hun taler med, så er kropssproget meget
mere afslappet, og kan sidde ned enten foran computeren eller tvét. Men når hun taler med
ven(inder) og kollegaer, så farer hun rundt i hele lejligheden. Jeg fornemmer, at hun bliver lidt ivrig, der er så meget der skal fortælles, nyt sladder og hvad der ellers måtte være.
Jeg lider selv af det...så mon det arveligt?:o)
Jeg har ikke været ude og aflytte fremmed folks mobilsamtaler, det synes jeg ikke man gør. Hvert fald ikke bevidst:o) Men jeg har tilgengæld lagt mærke til folks kropssprog, når de kommer gående igennem byen, er ude at handle m.m.
Der ses tydeligt en forskel på de unge og voksne. De voksne stresser af sted, og man kan ikke ane et smil, eller noget der ligner tegn på glæde. Deres samtaler er også relative korte.
Hvor de unge derimod smiler, har lange samtaler og udtrykker deres følelser igennem deres kropssprog, trods vedkommende der er i den anden ende af røret, ikke kan se en.
Dermed ikke sagt, at det sådan det fungere for os alle, men 8 ud af 10 reagerede sådan.
Min mor, Martha - 50 år, Sosu-hjælper:
Jeg har iagttaget min mor´s telefonvaner.
Alt efter hvem hun kan se der ringer, så ændre hun sig automatisk derefter.
Når det drejer sig om familemedlemmer, tager hun mobilen og siger:
" Ja... ", hvorimod når det ven(inder), kollegaer m.m, så siger hun: " Ja, det Martha ".
Hendes kropssprog er ligeledes anderledes, alt efter hvem der ringer.
Her det igen delt op. Når det er familiemedlemmer hun taler med, så er kropssproget meget
mere afslappet, og kan sidde ned enten foran computeren eller tvét. Men når hun taler med
ven(inder) og kollegaer, så farer hun rundt i hele lejligheden. Jeg fornemmer, at hun bliver lidt ivrig, der er så meget der skal fortælles, nyt sladder og hvad der ellers måtte være.
Jeg lider selv af det...så mon det arveligt?:o)
Abonner på:
Opslag (Atom)
